Hvor / Hvornår


Vi danser hver onsdag i LOFI Huset, Transportvej 21
Formålet med aktiviteten er:

At give medlemmerne mulighed for at danse Linedance.
At give medlemmerne mulighed for ar modtage undervisning i Linedance.
At udbrede kendskabet til Linedance.
At fremme kendskabet til country og western musik.
At give medlemmerne mulighed for at møde nye venner gennem Linedance.
At skabe et kammeratligt og festligt sammenhold mellem medlemmerne.
At give medlemmerne mulighed for at dyrke motion på en sjov måde
Kontakt via e-mail i menuen Dorthe Christensen


Kl. 18.00-19.15 er for begyndere

Hvad er Linedance


Linedance er en danseform, hvor det ikke er nødvendigt at have en partner at danse med, da dansen foregår på en linie.
Danseformen kom til Danmark i ca. 1992 fra Amerika og England.Det hele startede i 1870’erne i Amerika, hvor bl.a. cowboys og jernarbejdere om aftenen gav sig til at spille musik efter fyraften, for at få tiden til at gå. Andre begyndte så at danse på lange rækker og linedancen var ”født”.
Dengang dansede man til countrymusik, men i dag danses der faktisk til næsten alt musik, bare det er en form for glad musik. Det kan fx være Shania Twain, Britney Spears, Tamra Rosanes, Shakin Stevens, Smokie og mange flere, de seneste år er især Irisk musik begyndt at komme mere og mere ind i Linedance
Dansene er bygget sådan op, at man har en del grundtrin og de bliver så sat sammen på forskellige måder, alt efter hvordan koreografen har bestemt det, og musikken passer
Passer musikken ikke på de 8 count (8 takter), så bliver der indlagt Tags (ekstra trins) eller der kommer en restart (start forfra på dancen)

Motion og Glæde

 


Linedance er en god form for motion, der giver sved på panden og man er glad, når man har danset sammen med andre.
Linedance er som sagt en singledans der kan danses af alle, tykke, tynde, unge, gamle, mænd og kvinder. Der behøves hverken cowboyhat eller støvler. Man danser i det tøj man har, men det er nok en god ide at have et par sko med fast bund, da man glider hen over gulvet og med gummi sko kan man komme til at "sætte" fast og falde på gulvet.
Så vil man danse, men ikke rigtig ved om man kan finde ud af det, vil vi bare sige, der danses ikke forkert i linedance, man har allerhøjst danset alternativt, hvilket er tilladt, og det sker tit.
Vil du prøves motion på en ny måde, så kom og prøv en aften, og tag evt. manden/konen/kæresten/vennen/veninden/naboen med, tag ikke fejl du vil komme til at svede, og grine.

copyright Lemvig Linedance, LOFI

Email